Yamaue Ryu Aiki Jutsu

山上流合気術


Hvad er Yamaue Ryu Aiki Jutsu?

Yamaue Ryu Aiki Jutsu er et moderne komplet kampsystem grundlagt af Soke Yamaue på basis af gamle traditioner inden for japanske kampsystemer og kinesisk shaolin kung fu og involverer avancerede kaste-, låse- og kontrolteknikker kombineret med effektive slag og spark i en integreret helhed

Kast, kontrol og låseteknikkerne er relateret til systemer som Takeda Aiki Bujutsu og Daito Ryu Aiki Jujutsu og har en årtusind gammel historie i Japan. Denne tradition blev først åbnet for offentligheden for godt 100 år siden af Sokaku Takeda (1860-1943). Som alle andre jujutsu stilarter, så udnyttede Takedas system modstanderens kraft, men det havde også noget ekstra. Sokaku Takeda kaldte det "Aiki", ki-koordinering mellem angreb og forsvar.

Slag, spark og blokeringer er baseret på en nordlig shaolin kung fu stil som blandt andet findes i Nord Shaolin Kung Fu og Shorinji Kempo. Disse er kendetegnet ved stor bevægelighed, smidighed og lange bevægelser.

Yamaue Ryu Aiki Jutsu kan byde på alt, hvad man har brug for at forsvare sig og giver derudover en personlig udvikling. Man behøver være ikke fysisk stærk for at kunne træne systemet. Tværtimod bliver man ikke kun fysisk men også psykisk stærk ved at træne det.

Under vores træning skal et angreb være et angreb. Man skal lære at tage et angreb alvorligt og dermed kan koncentrere sig om en forsvarsteknik mod det.

Undervisning i Yamaue Ryu Aiki Jutsu

Yamaue Ryu Aiki Jutsu er et åbent system, hvor elever lærer basis teknikker i de første år. Når de har forstået principperne, der ligger bag teknikkerne, har de frihed til selv at finde frem nye teknikker. Teknikkerne findes allerede, ligesom planter i skoven. Spørgsmålet er, hvordan man finder frem til dem. For en ny biologi studerende er alle planterne de samme. Men når han har lært plantearterne at kende, kan han se forskellen mellem planterne. Og efterhånden, når han er dygtig nok, finder han måske frem til eller opdage nye arter.

Elever må ikke låse sig fast i teknikker. De må ikke kopiere, hvad der bliver vist. De skal lære og mestre basisteknikkerne og lære at danne et overblik over de lærte teknikker, og se sammenhængen mellem dem. Når de har et overblik over teknikkerne, bliver principperne bag teknikkerne synlige for dem. På højere niveau betyder teknik ikke så meget mere. Det spiller ingen rolle om hvordan en teknik skal udføres, men der lægges megen vægt på, hvilket princip en teknik hører til. Og så længe man følger princippet, udfører man tekniken korrekt. Derfor kan en teknik udføres på mange forskellige måder afhængig af udøverens dygtighed og personlighed.

På den måde kan vi sikre den videre udvikling af systemet. Elever lærer og forstår teknikker. En kopi af en original er god nok, men en kopi af en kopi er dårligere. Den tredje kopi vil være ugenkendelig i forhold til orginalen.

Ligesom en elev lærer 2 + 3 = 5 på en kopierende måde, vil han ikke acceptere 1 + 4 = 5, hvis han ikke har lært det. Hos os vil elever undervises i, hvordan de kommer frem til 5 og de får 2 + 3 = 5 som et eksempel og siger til dem, at der er mange flere måder at komme frem det samme resultatet. Ingen måder er mere rigtig end andre. Så længe de kommer frem til resultat, så er det rigtigt.

Yamaue Ryu Aiki Jutsu har uendelige mange teknikker. På højere niveauer bliver teknikkerne simplere og bevægelserne bliver mindre. I sidste ende bliver teknikken usynlig. Man kan ikke se, hvad en mester laver, men resultatet er mærkbart!